Vinderslev lokalråd

Formand

Jane Vibjerg:

Jeg hedder Jane Vibjerg og har boet uden for Vinderslev siden sommeren 2005 med min mand og vores to børn. På det tidspunkt ledte min mand og jeg efter et hus på landet - det fandt vi lige her - og selvom vi intet kendskab havde til området inden, så har vi aldrig fortrudt. Her er plads til os - vi kan både være en del af fællesskabet og samtidig nyde roen på landet. Vores børn stortrives med at gå på Vinderslev Skole og vi har altid sat pris på samarbejdet med både børnehaven og skolen. Vores børn er aktive i den lokale spejderklub - også her mødes man altid af en stor forælderopbakning. Jeg arbejder på en lokal folkeskole, mens min mand tager turen til Århus hver dag - ja, det er også muligt herfra.

Næstformand

Inge Würtz:

-

Kasserer

Hanne Pinholt:

Jeg er bosiddende på Haurbak - gift med Finn og har 3 børn i alderen: 12 - 13 og 18 år. Vi flyttede hertil i 1995 og valgte Vinderslev mest på grund af den flotte natur, men også for den gode beliggenhed i forhold til de større byer som Herning - Århus etc. Alle vore børn har været i dagpleje i Vinderslev - har gået i børnehaven i Vinderslev - skolen i Vinderslev samt SFOen. Arbejder til daglig som salgskonsulent i en amerikansk virksomhed indenfor overfladebehandling.

Medlem

Benny Schläger:

Kom til Hauge i 1966 og bor her endnu.
Har gået på Vinderslev Skole. Er gift med Ellen og har 4 børn som også har gået på skolen.

Medlem

Hanne Møller Jensen:

Bor i Vinderslev, gift med Gert og har 3 børn. Er tilflytter fra Skive i 1989, fordi jeg fik arbejde hos Profil Optik i Kjellerup som optiker. Vi har altid været glad for at bruge dagplejen, børnehaven, skolen i Vinderslev. Bruger idrætsforeningen, børnene har gymnastik og fodbold. Jeg går stadig til gymnastik.

Medlem

Morten Revsbeck:

Jeg bosatte mig sammen med min familie i Stenrøgel i 2007, da vi ønskede et sted med højt til loftet, plads til heste og samtidig i fornuftig køreafstand til jobs. Jeg arbejder som Global personaleudviklingschef hos Terma A/S. Min relation til Vinderslev er primært af sportslig karakter, da jeg er engageret i idrætsforeningen som aktiv udøver og tidligere som holdleder.

Medlem

Susanne Nordquist:

Jeg er gift med Claus, som er opvokset i området. I 2000 overtog vi Claus´forældres gård, der er beliggende udenfor Pederstrup. Jeg er uddannet folkeskolerlærer. Vi har to piger på 12 og 14 år. Begge har gået på Vinderslev Skole, den ældste er nu rykket videre til Kjellerup Skole. Vores pigerne har i mange år benyttet sig af de forskellige fritidstilbud, som lokalområdet tilbyder. Det har været fodbold, gymnastik, selvforsvar og spejder. Begge har også gået i Vinderslev skoles SFO.